søndag den 11. oktober 2009

Forbilledligt

Der skal også være plads til ros på denne side. Jeg måtte stoppe op og klappe i hænderne over dette skilt, der udmærker sig ved fraværet af nogle af de mest almindelige fejl.

Tænk, at man skulle se "fladskærms-tv" skrevet korrekt i ét ord, MED bindestreg, fuge-s og "tv" med lille! Bemærk også den korrekte præposition "ad". Der er nogen, der har læst på lektien!

1 kommentar:

  1. Lige en enkelt løftet pegefinger, dog: Der burde være mellemrum før og efter tøveprikkerne: http://sproget.dk/raad-og-regler/retskrivningsregler_mv/retskrivningsregler/a7-40-60/a7-41-43-punktum/a7-43-prikker.

    (En regel, jeg pinagtigt erkendte efter at have offentliggjort en hel ph.d.-afhandling uden de nævnte mellemrum.)

    SvarSlet