Forbudt for børn?

Er det mon derfor, at præmierne er under lås og slå? Måske er det kun heldige "Stempel", der har nøglen til skabet med de samlede præmier hos "Sunset Boulevard"?

Man fristes til at spørge: "Hvorfor må vi andre ikke lege med"?

Sjovt nok kan de godt finde ud af at skrive "børnemenu" korrekt .

"Top nice!"

Åh, hvad skal man dog næsten sige til den her?!

Et lyst hoved på et reklamebureau har tydeligvis fået en, efter egen mening, god idé, men jeg synes nu altså, at den er temmelig kikset.

Skiltet giver anledning til at stille flere gode spørgsmål:
1) Hvorfor er det, at vi konstant skal belemres med skilte på engelsk, når nu vores modersmål er dansk?
2) Er det ikke kun en ærkekøbenhavner, der ville have held til at udtale butiksnavnet som "narjs" og dermed få ordspillet til at virke?
3) Og ikke mindst: Hvad laver den apostrof der?

Næh tak, må vi bede om sproglig fornyelse på dansk, tak!

Hobbyfolkets nye mekka

På min vej til arbejde passerer jeg dagligt forbi butikslokalet på hjørnet af Frederiks Alle og Ny Banegårdsgade, hvor der før lå en antikvarboghandler. I mange uger var vinduerne dækket til med brunt papir, og man gik og var spændt på, hvad der mon skulle være i stedet.

Det viste sig at være en butik med hobby- og håndarbejdsting, men hvordan butikkens ejer dog har fundet på navnet, der med sine neonfarver ses på mange meters afstand, og hvordan det er meningen, det skal udtales og fortolkes, vides ikke. Jeg fremsætter her nogle teorier:

1) Bestyreren er en mokke.
2) Det er første butik en butikskæde, hvor der påtænkes filialer i det meste af verden (derfor det "internationalt" klingende navn).
3) Folk, der dyrker stramajbroderi, akvarelmaling og andre slige sysler, har tendens til at gå bersærk, når de kommer for at købe forsyninger.

Hvor skoen trykker

Sig mig, hvad laver den apostrof der!?

Her gik man og troede, at simple bøjninger af navneord var til at klare for enhver. Men det er tilsyneladende nødvendigt at repetere den basale børnelærdom: en sko, skoen – ingen apostroffer her.

Formålsparagraf

Efter i mange år at have holdt stand mod trenden med kameramobiler har jeg for nylig måttet overgive mig og udskifte min trofaste gamle telefon med en af de famøse kameratelefoner. Det har den fordel, at jeg i hverdagen kan gå rundt og indsamle beviser for det sproglige forfald, der omgiver os.

Det indsamlede billedmateriale skal naturligvis bruges til noget, og derfor har jeg tænkt mig at samle det på denne side. Formålet med denne blog er således at dokumentere ubehjælpsomme og fejlbehæftede skilte, men også sjove, pudsige og spidsfindige skilte, som jeg møder på min vej.

Således bevæbnet med et fotodokumentationsaggregat huserer jeg altså i gaderne - lad intet skilt føle sig sikkert!